Info
SPRING DETTE HOLD OVER, HVIS DU HAR GÅET TIL BABY- OG TUMLINGESVØMNING
Undervisningen foregår i det lille bassin, hvor temperaturen er højere end i det store bassin. Aldersgruppen er 3-5 år. Det forudsættes, at barnet kan være i vandet uden en forælder samt er renlig. Der er en instruktør og en hjælper med i vandet sammen med børnene.
 

Hovedformålet er at lære barnet det våde element at kende samt gøre det fortroligt med vandets muligheder.
Gennem leg vil børnene oparbejde respekt, tryghed og glæde ved at være i vandet. Børnene vil blive introduceret til forskellige bevægelser i vandet, der sigter mod senere indlæring af stilarterne.

Der bruges ikke bælte eller svømmevinger.
 
Her lærer svømmeren:
Snakke og lytte til fiskene under vandet
Få hældt vand i hovedet
Flyde på ryggen som et X med ørerne i vand (evt. med et redskab)
Flyde på maven som et X med ansigtet i vand (evt. med et redskab)
Kravle op på den store madras og komme i vandet igen
Delfinspring, hvor hovedet kommer under vandet
Springe i fra kanten på benene
Løbe forlæns, sidelæns og baglæns
Dykke efter ting
Stå på et bevægeligt underlag som f.eks. en plade
Svømme selvstændigt med redskab 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen